Kategorier

Outlet

Guide til Häfele Metalla 310 kophængsler

Velkommen! Dette er en vejledning til hvordan du finder det rette Häfele Metalla hængsel. Metalla kophængsler er til dig som har brug for gode men prisvenlige hængsler til gør-det-selv skabslåge projektet.

Metalla er en nyere udgave af den tidligere Metallamat serie fra Häfele. Metalla er lavet så prisvenligt som muligt, men alligevel kan du sagtens stole på kvaliteten. Hængslerne i serien er nemlig LGA testet til 40.000 åbninger, hvilket er mere end rigeligt til renovationen derhjemme. Kvalitet som man har råd til.

Kophængsler bruges primært til skabslåger, og det er også det Metalla 310 skal bruges til.

I denne guide vil jeg forklare lidt om nogle vigtige begreber, som du skal bruge for at finde det rette hængsel. 



Hængsel type

Som standard findes der tre typer hængsler: udenpåliggende, halvpåliggende og indeniliggende. Det handler i bund og grund om, hvordan du vil have skabslågen skal sidde; om skabslågen skal dække hele fronten af skabskorpus (udenpåliggende) eller skal lågen sidde inde i skabet (indeniliggende)? 

Til midterskabe eller skabslåger, som deler en skabsside, anbefaler vi halvpåliggende hængsler, da disse ikke dækker hele skabssiden, og derved giver plads til den anden skabslåge. Du kan se forskellen på billedet herunder.

Kophul

Det hul der bores i skabslågen er kophullet, og det vil typisk være Ø35 mm. Alle Metalla 310 kophængslerne bruger Ø35 mm kophuller.

Derudover findes der, det som hedder boremål. Foran kophullet er der boret/mærket 2 små huller, hvor hængslet skrues/sættes fast i. Boremålet er afstanden mellem disse 2 huller (dette mål er fra centrum til centrum af disse 2 huller).

Boremålet vil som standard se ud som følgende;

boremaldimensioner.jpg

Men kan også komme i andre mål som fx 52/7,5. Uanset er forholdene mellem værdierne det samme. Som eksempel, erstatter du 45 med 52 og 9,5 med 7,5.

Kopafstand

Kopafstanden er afstanden fra kanten af lågen ind til kanten af kophullet. På tegningen er dette angivet som mål E. Længere nede kommer eksempler på hvordan du udregner kopafstand, da du skal finde dette mål i tabellen i beskrivelsen på hvert hængsel.


Minimumsafstand

 

Minimumsafstand er den afstand der er mellem låge og korpusside. Nogle hængsler kræver en minimumsafstand mellem lågen og korpus før hængslet kan fungere optimalt. Dette gælder ikke alle hængsler, men alligevel noget man skal være opmærksom på. Hvis det er gældende for et hængsel, kan det altid ses på produktsiden hvilken afstand der kræves.

 

Fuge

Fugen er afstanden fra skabes yderside til lågens start. På billedet er målet angivet som F. Minimumsfugen skal bl.a. bruges når man skal vælge en montageplade til meget tykke låger, eller hvis man selv skal bore ud til kophængslet.

 

Mange af Metalla 310 hængslerne vil have en tabel med minimumsfuge værdier på produktsiden, som du skal forholde dig til.

 

Åbningsvinkel

 

Vinkel handler om hvor meget hængslet kan åbnes. For Metalla gælder det fra 110° vinkel til 155° vinkel. De helt lave åbningsvinkler er beregnet til hjørneskabe eller lignende skabe, hvor der er naturlig begrænsning for, hvor meget lågen kan åbnes.

 

Antal kophængsler pr. låge

 

Du kan ikke nøjes med et enkelt hængsel til en normal skabslåge. Dette er på grund af stabilitet og hængslets bæreevne. Antallet af kophængsler pr. låge afhænger af lågebredde og -højde, lågevægt og det materiale lågen er lavet af.

 

Værdierne på billedet er vejledende og er baseret på standardlågebredde 600 mm.


Metalla hængsel til aluminium ramme

 

Hængslet til brug sammen med aluminium ramme er anderledes i den forstand, at den ikke kan benyttes til almindelige trælåger. I stedet er den lavet til låger eller rammer af aluminium. Typisk bruges dette til at fæstne en aluminium ramme med glasplade til skabskorpus.

 

Hvordan får du det så lavet? Hvis du ikke allerede har en alu ramme, som du skal have et hængsel til, så kan du via dette link finde en alu liste til rammer. Den kommer som en 2,5 meter liste, som du så kan tilskære til målene. Bemærk, at der er fragttillæg på varer over 180 cm, da disse skal med fragtmand. 

Metalla 310 Montageplader - forskellen på SM og A systemer

 

Metalla 310 kophængslerne kræver en montageplade, som er den del, der monteres i selve skabskorpus. Metalla 310 seriens montageplader kommer i to versioner: Slide-on (A) eller Quick-Fixing (SM). På alle hængsler og montageplader har vi indikeret med [A] og [SM] om det er den ene eller den anden.

 

Forskellen på de to typer montageplader handler i bund og grund om, hvordan hængslet forbindes med montagepladen. Slide-on versionen er, lige som den lyder, lavet til, at du kan skrue montagepladen på skabskorpus og hængslet på lågen og så slide de to dele sammen. Det er en nem måde at montere på, men kræver noget præcision, når du skruer de to dele på henholdsvis skabssiden og lågen.

 

Quick-fixing skal derimod blot klikkes direkte på. Den tillader større mulighed for justering fx via excenter skrue. Derudover kan Quick-fix pladerne højdejusteres. 

 

Vær opmærksom på at et hængsel til Quick-Fixing [SM] ikke kan sættes sammen med en slide-on [A] montageplade og visa versa. 

 

På billedet herunder kan du se et eksempel på to krydsmontageplader. Den ene er quick-fixing og den anden er slide-on. Begge er med formonterede euroskruer. Du kan tydeligt se på slide-on versionen, at den kræver et hængsel med mulighed for at fæstne via slide funktionen. 

quickfix-vs-slide-on.jpg

Lågeoverlæg

 

På de fleste af Metalla hængslernes produktsider vil du kunne finde en tabel med lågeoverlæg værdier.  Tabellen vil give dig svaret for hvad montageplade afstanden vil være. Den skal du bruge, når du skal vælge montageplade.



Som eksempel, kan vi bruge lågeoverlægstabellen fra Metalla 310 A 110° kophængslet. Billedet herunder er tabellen for den udenpåliggende version.

Når du har dit millimeter mål for lågeoverlægget, dvs. det antal mm som din låge dækker for enden på skabet. Hvis dit skab er er lavet i 16 mm materiale, og lågen skal dække for 15 mm, så er dit lågeoverlæg 15 mm.

Hvis du i øverste linje finder 15 mm, ser du tallene 4 og 6 under.

Det henviser til kopafstand, altså hvor langt inde fra kanten af lågen, som kophullet skal starte.

Når du har valgt om du vil bore kophullet 4 eller 6 mm inde, så skal du have en montageplade med en afstand der matcher ude i højre side.
Afstanden på montagepladen vælges som variant når du går ind på de forskellige montageplader der ligger som tilbehør.

Lukkedæmpning

 

Alle Häfele Metalla 310 hængsler kommer med en integreret lukkeautomatik, som gør at lågen holdes lukket ind mod skabet i lukket position. Det vil sige, at lågen ikke vil gå op af sig selv. Soft-close er den funktion som i dag ofte ses i moderne køkkener, hvor lågen lukkes lydsvagt og roligt. Med soft-close er det slut med at skulle høre på, at der bliver smækket med lågerne.

 

Derudover, kan du vælge hver model med eller uden soft-close lukkedæmpning. Du vil kunne se på produktsiderne, om det hængsel, som du har valgt, har soft-close, da det vil stå i produktets titel og i beskrivelsen.

Læs en vejledning om montering af dæmpede hængsler på køkkenlåger her: Hvordan monterer man selv dæmpede hængsler på køkkenlåger?



Det var vist det for gennemgangen af de vigtige begreber. grin.png Meget af det vi har gennemgået passer universalt til andre kophængsler, så du er nu rustet til at finde de helt rigtige kophængsler til dine gør-det-selv projekter.

Skal du have udskiftet hængslet?

Står du med et gammelt hængsel i hånden, som trænger til udskiftning, men du er ikke sikker på, om det er et udenpåliggende, halvpåliggende eller indeniliggende hængsel? Vi har lavet en uddybende vejledning til hvordan du kan identificere dit hængsel. Læs mere her: Er mit hængsel udenpå, halvpå eller indeniliggende?



Vi håber, at denne guide var behjælpelig. Hvis du stadig er i tvivl, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Categories: Guides

Leave a comment

Cookie samtykke
Loading...