Guide til Grass kophængsler

Grass Kophængsler

Det er tid til nye skabsdøre. Kophængsler kan godt virke komplicerede, men følg denne guide og så skal du nok kunne finde frem til det hængsel der er det rigtige for dig. Denne guide er specielt til Grass kophængsler.

Fordelene ved et Grass hængsel er, at du får et tidløst design, og minimale afstandsmål mellem skabet og lågen. Hængslerne er LGA-testet og har god stabilitet med op til 30% mere overlæg. Derudover har hængslerne flere måder at blive justeret på takket være en selvlåsende gevindsnekke, og en brugervenlig soft-close funktion.  

I denne guide gennemgår vi:

  • Hvordan skal lågen sidde på dit skab? 
  • Kophullet og boremålet 
  • Montageplade 
    • Lågoverlæg
  • Hvor mange hængsler skal du bruge? 
  • Specielt til Grass Tiomos hængsler
    • Justering af Soft-close mekanisme
    • Kopmål
    • Minimumsafstand

Hvordan skal lågen sidde på dit skab?  

Der er 3 versioner af hvordan lågen sidder på dit skab. Det hedder udenpåliggende, halvpåliggende eller indeniliggende. Skal din låge dække helt eller delvist på dit skab, eller skal den sidde indeni, så man kan se skabssiden?  

Herunder har vi 3 eksempler på lågeplaceringen:

Som du kan se på eksemplerne, hvis du vil kunne se skabssiden hedder det indeniliggende, og hvis du ikke vil kunne se skabssiden hedder det så udenpåliggende.  

Halvpåliggende viser cirka halvdelen af skabssiden, og er oftest brugt til skabslåger, der deler skabsside med en anden låge.  

Kophullet og boremål 

Næste spørgsmål er hvordan dit hængsel skal monteres. Til dette skal du bruge kopmål og boremål.  

Der skal bores et hul i lågen til kophængslet. Som udgangspunkt er standarden for et kophul altid Ø35 mm. Der kan være nogle få specialhængsler, hvor kophullet er større eller mindre end det, men til et helt almindeligt hængsel er kopmålet Ø35 mm.  

Til at bore dette hul i lågen har vi et forstnerbor, som er specielt egnet til at lave hullet. Det kan du finde her.

På nedenstående billede kan du se nogle tekniske tegninger til borehuller til kopmontagen. Disse er eksempler på hvordan borehullerne skal se ud i forhold til kophullet til montering. Det er på hver produktside, at man kan finde ud af, hvor kophullet skal placeres. Den hvide cirkel i diagrammerne er kophullet, som stadig er som standard Ø35 mm.

Billeder er specifikt for Grass hængsler

Montageplade 

Montagepladen er den del der monteres i skabet, som hængslet sættes fast på. Dem findes der utroligt mange af. Nedenstående er der eksempler på hvordan du læser diagrammerne på produktsiderne, således at du kan finde ud af, hvor placeringen af kophullet på lågen skal være, og hvilken montageplade der er den rigtige for dig.

Lågoverlæg:  

Lågoverlæg handler om hvor meget din låge skal overdække skabssiden ved udenpålæggende og halvpålæggende. Først og fremmest skal du måle tykkelsen på skabssiden. Dette mål skal du bruge til at finde kopafstanden. Kopafstanden er afstanden fra kanten af lågen til kanten af kophullet. Du kan se en tegning af kopafstanden under tabellen. Det er indikeret som E. Når du har fundet kopafstanden, så kan du finde den afstand montagepladen skal have (montageplade afstanden vælges på produktsiden). 

Lågoverlægget er ikke nødvendigvis det samme som skabstykkelsen, men betyder bare hvor meget lågen dækker for skabssiden, når lågen er lukket. 

  • Hvis du har fx valgt udenpåliggendende og tykkelse på skabssiden er 18 mm, så kan dit lågoverlæg også være 18 mm, hvis det skal være fuldt overdækket. Men det kan også være fx 14 mm hvis du ønsker at kunne se skabssiden lidt, eller har valgt et halvpåliggende hængsel. Hvis lågeoverlægget = 14 giver det et kopafstandsmål (E) på 5 mm. Ude til højre i tabellen bliver montageplade afstanden så 6 mm. 
  • Har du valgt et indeniliggende hængsel, så er dit lågoverlæg måleafstanden fra skabssidens inderside og ind til lågen. Skal lågen ligge helt tæt på skabssiden er lågoverlægget 0 mm, men hvis du vil have et lille mellemrum mellem skabssiden og låget, lad os sige 2 mm luft, så er lågoverlægget -2 mm. Altså er udregningen der trætykkelsen på skabssiden + det ønskede mellemrum mellem lågen og skabssiden.  

Hvor mange hængsler skal du bruge? 

Hvor mange hængsler skal du så bruge til dit projekt? Det kommer an på lågens bredde og højde, og lågens materiale og vægt. Det rette antal hængsler distribuerer bedre vægten på lågen og sørger for stabilititet.

På grafen nedenunder kan du se at en skabsdør, der, for eksempel, vejer maks 6 kg og er 900 mm høj, skal bruge to hængsler. Er den derimod 2000 mm og vejer over 10 kg, så skal du bruge 4 hængsler.

Specielt til Grass Tiomos-hængsler: 

Grass Tiomos hængslerne er en ny hængselserie, hvor du kan få høj kvalitet og samme design til alle dine hængselbehov ligegyldigt hvilken størrelse eller placering din låge skal bruge. Om din låge skal sidde udenpåliggende eller indenpåliggende, så får du justerbare og stabile hængsler i flot design.

Justering af Soft-close mekanisme for Grass Tiomos hængselserien.  

Langt de fleste Grass hængsler kan efterhånden fås med soft-close funktion. Det giver dig muligheden for nem åbning og stille lukning af skabsdøre. Soft-close mekanismen i hængslerne har tre forskellige justeringsmetoder.  

  • 90 grader til højre øger effektiviteten af soft-close funktion. Denne justering er specielt velegnet til store og tunge døre. 
  • Horisontal position. Dette er standardjusteringen, og er velegnet til standard døre og skabslåger.  
  • 90 grader til venstre justerer soft-close funktionen så der bliver opnået en mere blid lukning. Specielt velegnet til lette eller små døre eller skabsdøre. 

Hængslerne kommer både med højde og sidejustering, der kan justeres med +/- 2mm, og en dybdejustering på +3/-2 mm. På billederne herund kan du se hvordan det skal gøres.

Minimumsafstand:

En af fordelene ved et Grass Tiomos hængsel, er at minimumsafstanden, som er den afstand mellem din skabsside og lågen, eller mellem låge og låge, når lågen er lukket, er ganske lille. Det vil sige at du kan få nogle stabile skabe med rene linjer.  

Der er tre forskellige mål på minimumsafstanden alt efter Tiomos hængslets vinkelmål, lågetykkelsen og kopafstanden.  

Minimumsafstand mellem låge og korpusside for Tiomos 110 grader hængsler:

Eksempel: Din låge er 22 mm tyk. Og din kopafstand er 6 mm. Det betyder at din minimumsafstand på et Tiomos hængsel med 110 grader vinkel er 1 mm.  

Minimumsafstand mellem låge og korpusside for Tiomos 160 grader hængsler 

Eksempel: Din låge er 30 mm tyk. Og din kopafstand er 4 mm. Det betyder at din minimumsafstand på et Tiomos hængsel med 160 grader vinkel er 1 mm. 

Minimumsafstand mellem låge og korpusside for Tiomos 95 grader profillågehængsel 

Eksempel: Din låge er 28 mm tyk. Og din kopafstand er 7 mm. Det betyder at din minimumsafstand på et Tiomos profillågehængsel med 95 grader vinkel er 1,7 mm. 

Specifikt til Grass Tiomos M9 110°

Dette afsnit indeholder information om minimumfuge, samt tekniske tegninger med mål til omløbende gering, maksimalt overlæg, og falsanvendelser. 

Minimumsfuge

Minimumsfuge er en betegnelse for afstanden mellem skabslåger. Du finder minimumsfugen ved at tage lågetykkelsens mm og kopafstand mm. Fx har du en lågetykkelse på 22 mm og en kopafstand på 6 vil minimumsfugen være 1,0 mm. 

Omløbende gering 45° på siden

Målene for omløbende gering er for dig, som ønsker en tæt, omsluttende lågefasade med skrå kanter.

Du skal her bruge din lågetykkelse til at finde din gerings-afstand. Eksemplet herunder er med en montagepladehøjde på 3 mm.

 Maksimalt overlæg

Maksimalt overlæg henviser til hvor meget din låge kan overdække skabssiden. Ved en montageplade højde på 0 mm, får du følgende mål. 

Falsanvendelser

Målene herunder til falsanvendelser kommer i 3 forskellige eksempler med forskellige falsdybder, men samme montageplade højde på 6 mm.

I skemaerne under eksemplerne kan du se mål på:

  • hvordan din låge vil sidde
  • din maks lågetykkelse
  • hvor meget dit låg overdækker skabssiden (A)
  • hvor langt der er fra indekanten af din falsering til ydersiden af skabet (Y)
  • hvor langt der er fra kophul til yderside (TA).

Skal du bruge fugetabel? Se afsnittet om minimumsafstand længere oppe på siden. Der kan du finde et skema for Tiomos 110° hængsler. 

Husk at du altid kan kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvilket hængsel der er det rette for dig. Vi er altid klar til at rådgive dig. 

Related Posts

Information

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nyeste indlæg

Se flere nye indlæg