Guide: Skuffesystem Häfele Matrix Box

Skuffer i køkkenet er et praktisk og funktionelt valg. Du får nemmere ved at se og tilgå alle ting på hylderne, og ting forputter sig ikke bagerst på hylden.

Nye skuffer er en nem måde at opgradere og tilføje nye funktioner til sit nuværende køkken! Men inden man begiver sig ud i at lave nye skuffer, så er der nogle ting man skal være opmærksom på. Vi har listet disse i nedenstående guide.

I denne guide vil vi snakke om modellen skuffesystem Häfele Matrix Box P

Häfele Matrix Box P skuffeudtræk er produceret i stål, og fås i 3 sargsfarver, henholdsvis hvid, antracit metallic eller bronzebrun metallic.

Alle Häfele Matrix Box P skuffeudtræk er med fuldudtræk, og fås med integreret dæmpning og selvindtræk, eller integreret dæmpning, selvindtræk, soft-close og push-to-open.

Fuldudtræk med integreret dæmpning og selvindtræk: Skuffen åbnes manuelt ved træk. Ved lukning bremses skuffen af en oliedæmper integreret i korpusskinnen og lukkes herefter helt automatisk og lydløst.

Fuldudtræk med integreret dæmpning, selvindtræk, soft-close og push to open: En let berøring et sted på den grebsløse front er tilstrækkeligt til at skuffen åbner mekanisk af sig selv. Denne funktion kan også uden problemer anvendes til brede skuffer ved hjælp af en synkroniseringsstang. Et let skub er nok til at den integrerede soft-close lukker skuffen uden en lyd.


På nedenstående billedet ser du en komplet oversigt og ordforklaring over indholdet i skuffesystemet Häfele Matrix Box P.
Bemærk at bagstykke, bund og front ikke er inkluderet i leveringen!




Her ser du en tegning over sarghøjden (højden på metalsiden af skuffen) på skuffeudtrækket med og uden ræling eller panelholder. Vær opmærksom på at der er plads til skuffen i højden.
Eksempel: Med en sarghøjde på 92 mm, skal der minimum være 105 mm i højden (som vist på illustration) for at der er plads til skuffen.




På nedenstående billede ser du en tekniks tegning, samt tabel over tilskæringer til at lave en bund og bagstykke til dit skuffesystem.
OBS: Du skal selv anskaffe eller lave bund og bagstykke!

  • A = Nominel længde er længden på det udtræk man har valgt
  • B = Lysmål korpusinderbredde er skabet indvendige bredde*
  • C = Højden på bagstykket

    * Det er vigtigt når du måler lysmål, at du kun måler INDE i skabet. Du skal altså kun måle inde mellem skabssiderne, og ikke tage tykkelsen på skabssiderne med i målet.

OBS! Systemet her er lavet til at anvende bund og bagstykke der er 16 mm i tykkelsen.




Nedenstående billede viser hvilke hulrækker der skal bruges i et standard korpus/skab.




På nedenstående billede kan du se en beregning af skuffens indvendige rummål.

  • En beregning af lysmål skuffeinderbredde, hvilket vil sige skuffens indvendige bredde.
  • En beregning af lysmål skuffedybde, hvilket vil sige skuffens indvendige dybde.
  • En beregning af lysmål korpusdybde, hvilket vil sige skabets indvendige dybde.




Når du har lavet skuffen færdige og montereret den på udtrækket i skabet, så har du en række muligheder for at justere skuffen. Disse vil blive vist herunder:

På nedenstående billeder ser du hvilke muligheder du har for at justere dine skuffer med en sarghøjde på henholdsvis 60, 92 og 115 mm.

Fronten på skuffesystemer med en sarghøjde på 92 mm og 115 mm, har værktøjsløs montage. Fronten klikkes på, og kan tages af igen ved at trykket den viste knap ned (se billede 3).




Nedenstående billede viser hvordan skuffen monteres på udtrækket, samt hvordan skuffen afmonteres af skuffeudtrækket. Monteringen er ganske let, skuffen skal blot klikkes på udtrækket.





For yderligere information har vi her linket til en video som viser hvordan skuffesystemet Häfele Matrix Box P monteres.

Kategorier Guides

Related Posts

Information

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nyeste indlæg

Se flere nye indlæg