Guide: Skuffesystem Blum Tandembox Antaro

Blum udtræk er et af de mest kendte skuffeudtræk på marked, og kan findes i de fleste almindelige køkkener.

Skuffer i køkkenet er et praktisk og funktionelt valg. Du får nemmere ved at se og tilgå alle ting på hylderne, og ting forputter sig ikke bagerst på hylden. Nye skuffer er en nem måde at opgradere og tilføje nye funktioner til sit nuværende køkken!

Inden man begiver sig ud i at opgradere sit nuværende køkken med nye skuffer, eller selv lave et helt nyt og unikt køkken med skuffer, så er det nogle ting man skal være opmærksom på. Vi har listet disse i nedenstående guide.

Denne guide kan også bruges, hvis du ønsker at skifte dit Blum Tandembox Antaro udtræk ud med et nyt.

I denne guide vil vi gå i dybten med skuffesystemet Blum Tandembox Antaro

Blum Tandembox Antaro skuffeudtræk er produceret i stål, og fås i 3 sargsfarver, henholdsvis hvid, sort eller aluminiumsfarvet.

Alle Blum Tandembox Antaro skuffeudtræk er med fuldudtræk med Blumotion eller Tip-on Bluemotion

Blumotion: Integreret dæmpning. Dæmpning som er integreret i korpusskinnen, giver en let og lydsvag lukning af skuffen. Den adaptive lukkekraft gør dette muligt uafhængigt af lukkehastighed og skuffens vægt.

Tip-on Blumotion: Push-to-open og integreret dæmpning. Kombination af mekanisk åbning (push-to-open) og integreret dæmpning, gør det muligt at åbne skuffen med blot et tryk. Den integreret dæmpning i skuffe giver en let og lydsvag lukning af skuffen.

  

På nedenstående billedet ser du en komplet oversigt og ordforklaring over indhold i skuffesystemet Blum Tandembox Antaro.
Bemærk at bagstykke, bund og front ikke er inkluderet i leveringen!

  

På nedenstående illustration ser du en tegning over sarghøjden (højden på metalsiden af skuffen) på skuffeudtrækket med eller uden ræling.

Husk at være opmærksom på at der er plads til skuffen i højden.

Eksempel: Med en sarghøjde på 68 mm, skal der minimum være 82,5 mm i højden (som vist på illustration) for at der er plads til skuffen.

  

Sarghøjde Systemhøjde Bæreevne Bagvægshøjde C
Skuffe/inderskuffe 68 mm N 30 kg 69 mm
83 mm M 30/65 kg 84 mm
115 mm K 30/65 kg 116 mm
Skuffe med ræling 83 mm M med ræling C 30/65 kg 167 mm
83 mm M med ræling D 30/65 kg 199 mm
115 mm K med ræling D 30/65 kg 199 mm

  

På nedenstående billede ser du en tekniks tegning over tilskæringsmål til at lave en bund og bagstykke til dit skuffesystem (pladetykkelse 16 mm).
OBS: Du skal selv anskaffe eller lave bund og bagstykke!

  • A = Længde på bund
  • B = Bredde på bund og bagstykke
  • C = Højde på bagstykke (se ovenstående tabel)
  • X = Lysmål korpusbredde er skabet indvendige bredde*
  • Y = Nominel længde er længden på det udtræk man har valgt

    * Det er vigtigt når du måler lysmål, at du kun måler INDE i skabet. Du skal altså kun måle inde mellem skabssiderne, og ikke tage tykkelsen på skabssiderne med i målet.

OBS! Disse udregninger er lavet ud fra en pladetykkelse på 16 mm. Det vil sige at disse udregninger til bund og bagstykke, er lavet ud fra at der anvendes plader med en tykkelse på 16 mm.

Ønsker du at lave en inderskuffe, eller vil du selv lave indstikselementer til din skuffe, så kan du på nedenstående billede se målene for disse.

På nedenstående billede kan du se en beregning af skuffens indvendige rummål og korpusdybden.

  • En beregning af lysmål skuffedybde, hvilket vil sige skuffens invendige dybde.
  • En beregning af lysmål korpusdybde, hvilket vil sige skabets indvendige dybde.

Lysmål korpusdybde: Vær opmærksom på at skabet som udtrækket skal monteres i, skal være lidt dybere end længden på det udtræk du vælger. Skabet skal minimum være 3 mm dybere end længden på det udtræk du vælger. 

  

Når du har lavet skuffen færdige og skal have udtrækket monteret i skabet, kan du på nedenstående billede se hvilke hulrækker der skal bruges i standard korpus/skab. Borebillede til montage af udtræk.

  

Efter at have montereret skuffen på udtrækket i skabet, så har du en række muligheder for at justerer skuffen. Justeringsmulighederne vil blive vist på nedenstående billede

Fronten på skuffesystemer har værktøjsløs montage. Fronten klikkes på, og kan tages af igen ved brug af en skruetrækker (se billede 2).

Nedenstående billede viser hvordan skuffen monteres på udtrækket, samt hvordan skuffen afmonteres af skuffeudtrækket. Monteringen er ganske let, skuffen skal blot klikkes på udtrækket.

Kategorier Guides

Skriv en kommentar

Related Posts

Information

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nyeste indlæg

Se flere nye indlæg
Accept

Denne side anvender cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden accepterer du at beslagsmanden bruger cookies til at lagre ikke personfølsomme data.