Guide - Vælg det rette kophængsel

Når du skal have hængsler er der nogle områder du skal være opmærksom på.

Her stiller vi skarpt på de vigtigste emner.

Udenpåliggende, halvpåliggende eller indeiliggende?

Du kan som regel vælge mellem 3 typer: Udenpåliggende, halvpåliggende og indeniliggende.

Her er der snak om hvordan lågen sidder på dit skab. Når lågen sidder på dit skab, så dækker den enten delvist eller for hele skabssiden. Den kan også ligge indeni skabet, så den ikke dækker for skabssiden overhovedet.

Derfor er det vigtigt når du vælger hængsel at vælge den rigtige type, men udtrykkende er lige til højrebenet.

  • Dækker din låge for hele skabssiden, så er det et udenpåliggende
  • Dækker din låge kun delvist for skabssiden (Hvis du har 2 låger der dele skabsside), så er det et halvpåliggende
  • Ligger lågen inden i skabet, så er det et indeniliggende

Lågeoverlæg

Når du har fundet frem til typen af hængsel, skal du finde ud af hvilken afstand montagepladen skal have. Montagepladen er den del der monteres i skabt, som hængslet sættes fast på.

Afstanden på montagepladen bestemmer hvor langt hængslet skubbes ind i skabet, og derved hvor langt lågen skubbes ind.

Lågeoverlægget kan ved første øjekast virke indviklet, men er i virkeligheden meget simpelt.

Det handler om hvor meget af lågen der dækker skabssiden.

Et let eksempel er, hvis du har en skabsside der er 18 mm tyk, og du vil have lågen til at dække hele skabssiden, så er dit lågeoverlæg 18 mm.

Skal lågen dække halvdelen af skabssiden vil lågeoverlægget i dette tilfælde være 9 mm

Det lågeoverlæg man kommer frem til, smider man så ind i tabellen på produktsiden af det hængsel man kigger på, for at finde montagepladeafstanden.

Her er et eksempel direkte fra leverandøren:
Tallet inde i tabellen (I eksemplet her over: 6), er afstanden fra kanten af lågen og ind til borehullet til kophængslet.

Kop boremål (Gælder kun Duomatic hængsler)

I lågen er der boret et stort hul til selve koppen på enten Ø35 eller Ø26 mm.

Foran det store hul er boret/mærket 2 små huller som hængslet skal sættes fast i.

Kopboremålet er helt simpelt afstanden mellem disse to huller.

De kan som regel være enten 45, 48 eller 52 mm

Dette mål er fra centrum til centrum af de 2 huller

 

Bonus!

Skal du have hængsler i låger der er lavet og boret på fabrik, behøver du ikke læse mere herfra.

Skal du selv i gang med at bore ud til hængselskopperne i din låge, så er der lige et skridt mere du skal være opmærksom på.

Der skal være en minimum afstand mellem låge og korpus. Dvs. at kophullet skal bores i en rigtig afstand ind fra kanten af lågen.

Denne afstand varierer afhængig af hvilket hængsel du skal bruge.

Denne information er som udgangspunkt ikke tilgængelig på produkterne. Her skal du kontakte os, så sender vi målene på lågeafstanden på det pågældende hængsel.

Relaterede produkter

Information

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nyeste indlæg

Se flere nye indlæg