Professionelle møbelbeslag til den private forbruger

I 2016 startede Beslagsmanden, fordi vi dengang manglede et sted hvor vi kunne købe møbelbeslag i en høj kvalitet og i et udvalg der ikke fandtes andre steder. Faktisk manglede vi de beslag der sidder i rigtig mange af vores produkter der hjemme. Dem som vi ikke tænker over til dagligt, men som er en hovedpine at finde hvis de skal skiftes. Det kan være et skuffeudtræk der trænger til udskiftning, et hængsel der er knækket eller måske skal man bare i gang med et nyt gør det selv projekt, og mangler de rigtige beslag.

Det ledte til et samarbejde med Häfele der i rigtig mange år har været en af de helt store spillere på dette marked. Den eneste udfordring var at de kun solgte til store erhvervsdrivende. Häfele har i deres katalog over 200.000 varenumre som konstant bliver udvidet og opdateret. Dertil bliver alt produceret eller kontrolleret i Tyskland inden det får lov at komme i deres katalog, så det lever op til de hårde kvalitetskrav de har i Tyskland.

Derfor kan Beslagsmanden i dag tilbyde hele Häfeles sortiment til alle private, mindre erhverv og offentlige institutioner, ofte med en leveringstid på under en uge!

Vi er ikke de billigste

På nogle varer er vi de billigste, men i mange tilfælde vil vi ikke være det. I Tyskland går de ikke på kompromis med kvaliteten overhovedet, og derfor vil nogle priser virke høje. Til gengæld er du også sikret at du får noget der er 100% i orden.

En ting der kan være svært for forbrugeren at gennemskue er når man kigger på beslag fra andre producenter der også forhandles her. De kan ofte findes billigere, men faktisk så får Häfele ofte producenterne til at fremstille de samme beslag til dem, blot i en bedre kvalitet, hvis ikke de er tilfredse med kvaliteten på de billige modeller. Derfor skal man tit have et vågent øje, især på materiale og overfladebehandling af beslagene, da der kan være sparet på disse hos andre forhandlere.

Kundeservice på højt plan

Beslagene fra Häfele er ofte beskrevet helt ned i mindste detalje, og det er derfor let at finde de rigtige beslag. Alligevel så kan nogle beslag være ret komplicerede og svære at vikle hovedet omkring. Derfor sidder vi klar til at hjælpe både på Telefon, email og live chat, skulle du have det mindste spørgsmål. Vi elsker et godt gør det selv projekt, og hjælper også gerne med at finde de rette beslag til enhver opgave du måtte have, hvor der kan være tvivl om den bedste måde at løse den på. 

Skulle du have et spørgsmål vi ikke kan svare på, så har vi et stort bagland at trække på af kompetente folk. Derfor kan du altid få svar på dine spørgsmål hos os.

Den grønne linje

Har du et gammelt køkken hvor skufferne kører lidt slidt, og det generelt trænger til en opdateing? Måske overvejer du at skifte hele køkkenet ud så det hele står top moderne. Det kan hurtigt blive en dyr løsning, og ikke bare for pengepungen. Overvej at skifte de slidste dele ud med nogle nye, så undgår vi at der produceres alt for meget nyt. Og jeg garanterer at du får mere for pengene ved at skifte til nye beslag end at investere i helt nyt inventar ;)

Selvom vi er et lille firma, gør vi selvfølgelig hvad vi kan for også at mindske vores forbrug i processen med at få varer fra vores lager og ud til dig. Selvom vi endnu ikke har en kæmpe betydning i det samlede regenskab, forsøger vi os så godt vi kan. F.eks. har man rigtig meget papaffald når man driver webshop, og det der ikke kan bruges bliver selvfølgelig sorteret, men vi forsøger så vidt muligt at få genbrugt så meget pap til at sende i igen. På den måde undgår vi faktisk en del pap produktion, og derfor er vi også med i Miljøvenlig pakning: